mandag den 13. oktober 2014

Kære elskede morfar

Sådan startede min update på Facebook og Instagram i går.

Min kære elskede morfar fik endelig fred og forlod denne jord.

Vi havde siddet og holdt dig i hånden hele natten. Din datter og jeg, på hver sin side af dig, med en hånd på dig. Lyset var dæmpet, og din dårlige hurtige vejrtrækning blandet med radioens stille musik var det vi hørte hele natten. Ind imellem var du utilfreds, og så blev vi hevet af vores døs, rettede lidt på din dyne, rørte ved dig, fugtede dine læber med lidt vand, inden vi igen tog din hånd og vi alle døsede lidt hen.

Det sidste døgns tid kunne vi ikke kommunikere med dig, men du reagerede alligevel når vi talte til dig, lindrede dine smerte og rørte ved dig.

Søndag morgen fugtede vi for sidste gang dine læber, og kort tid efter blev din vejrtrækning pludselig meget dybere og længere imellem. Pludselige var der ikke lang tid igen, så vi greb hver dine hænder, nussede dig på kinden, fortalte at vi elskede dig, ønskede dig en god tur, sagde at det var ok at du slap og at vi ville savne dig.

Søndag den 12 oktober 2014 kl. 09.07 mistede jorden en af de bedste mennesker i verden, men himlen blev en stor stjerne rigere.

Dengang jeg blev født, var min mor alene med mig, og derfor blev min mormor og morfar er stor del af min barndom. Vores lille firkant holdte sammen. Selvom familien blev udvidet med min far, søster - og der kom fætter og kusine til, så var der stadig noget helt specielt imellem os fire. Desværre mistede vi min mormor i en alt for tidlig alder, men det bedste det førte med sig var at min morfar og jeg fik et endnu tættere forhold.

Alt det han har gjort for mig og min mor i min barndom, har jeg prøvet bare tilnærmelsesvis at give igen efter at jeg på papiret er blevet voksen.

Hvad ham og jeg ikke har lavet af små aftaler - som "vi bare ikke fortæller de andre", det kan jeg jo ikke fortælle om, men der har ikke været få.

Min morfar og jeg havde et helt specielt forhold, et forhold som var fyldt med en helt speciel kærlighed. En kærlighed jeg nu alene skal bære alene, og som fylder så meget og presser mit hjerte så meget sammen, at jeg vil gøre alt for at skrue tiden tilbage så vi stadig kunne mindes de gode tider.

Da han i de senere år begyndte af udvikle Alzheimer blev det hele meget svære for ham. Hans kæreste har gjort et kæmpe stykke arbejde. Dog ringede han stadig hver weekend, kørte bil alt for lang tid (takker i dag for at ingen er kommet til skade), men alligevel så var jeg "hans pige" - og som han blev ved med at sige indtil små 14 dage før han døde: "jeg har altid holdt meget af dig min pige".

Min morfar smed sig ellers ikke omkring sig med kærligheds erklæringer og søde ord - men forleden dag fortalte jeg ham at jeg elsker ham, og han svarede igen at han elskede mig. De ord er i dag så dyrbare, og jeg håber at jeg aldrig glemmer dem.

Han aldrig mistet noget så dyrbart i mit liv før - troede jeg havde prøvet at føle sorg, men intet har været i nærheden af det jeg føler nu.

Jeg grinede af lettelse i går, græd af sorg og savn, legede praktisk gris og overskudskvinde. I dag de samme følelser, men også vrede og afmagt.

Min blog vil nok det næste stykke tid indeholde historier og anekdoter om min elskede morfar.

Bloggen har også ligget stille nu, så det positive er at der nu er aktivitet - og måske jeg finder glæden ved at skrive igen.

Bloggen vil blive brugt som en mindebog, for ønsker aldrig at glemme min morfar - og tænk hvis jeg er så uheldig at få samme sygdom, så har jeg her et sted hvor jeg kan genoplive minder og oplevelser igennem livet.

Håber I bærer over med mig - men mit hjerte har mistet en del af sig, og jeg er bange for det aldrig bliver helt på samme måde igen.

Ære være dit minde
 

søndag den 24. august 2014

Haven

I søndags lånte vi motorsaven af min far og så gik vi ellers i gang i haven.

I housewarming gave havde vi bl.a. fået et Egetræ på 2,5 m - selvom vi havde ønsket os et på 25 m., men det vokser vel der opad på et tidspunkt.

Derfor skulle der to æbletræer væk i dag. Æbler som vi egentlig heller ikke så godt kan lide, og samtidigt gør at en stor del af vores græsplæne består af mos.

Samtidigt skulle et lille sygt pæretræ også væk. Det vil aldrig få lov til at vokse sig stort, da det er omgivet af et andet pæretræ og et æbletræ.

Til sidst er der vores blommetræ. Et kæmpe træ vi lige så stille har beskåret siden vi overtog huset. Træet har i så mange år været tynget af de mange tusind blommer, og er næste væltet. Derfor skulle det også have en tur med motorsaven, og så håber vi over de næste par år at kunne beskære det som vi gerne vil have.

Her er lidt før og efter billeder:
Det lille klemte pæretræ
 
Så er er luft til de to andre træer

Det kæmpe store blommetræer der vokser i alle retninger

Klippe grundigt ned, og pludselige kan vi se hele vores have

De to æbletræer foran hængekøje stativet - måske I kan se det nyplantet egetræ

Så er der kun det lille egetræ tilbage

Det lille egetræ der gerne skulle vokse sig 25 m højt


Det tog ca 3 timer og 3 turer på genbrugsstationen, så har vi fået en hel ny have :-)

Bryllup

I går deltog vi i bryllup for en af mine veninde og hendes nu ægtemand.

Det skulle ikke være vildt og stort (de har begge været gift gør), men i kirke skulle de, og så gård-party bagefter.

Fik taget en masse billeder af dem - men intet af mig selv (og har endda fået ny hårfarve, neglelæk og skræddersyet heldragt på) -  men i stedet kan I dag lige få et billede fra Berlin.


Men jeg vil i stedet fortælle om deres gave fra os af... og igen er jeg simpelthen så dårlig til at tage billeder af det jeg får lavet, så jeg fik lige et billede da jeg havde pakket gaven ind aften før.

Den er lavet af 1-kroner og på toppen sidder en knage-knop. Jeg har fundet DIY hos Strikkefåret

 
Tror de blev glade for gaven :-)


fredag den 1. august 2014

Farvel juli....

Ligger her helt stille i sengen, lytter til kæresten snorker og kattens hale der hele tiden lige så stille lufter mig i hovedet. Udenfor ringer kirkeklokkerne, fuglene pipper, naboen vander i sin have, langt borte kan jeg høre en motorcykel speede op og den stille brise sørger for at lamel gardiner blafre og solen kigger ind... ikke dårligt at starte sommerferien sådan.

Det lyder så idyllisk og det er det da også, men alt er ikke en dans på roser. Min morfar plejehjem er igang ude på ballade og nu skruer vi bissen på, der skal hver dag efter arbejde laves et eller andet i/på huset, der mangler stadig en masse men energien er lidt forsvundet, det at flytte i hus sætter kærestelivet på en prøve, det er ikke lige så nemt at blive enige om tingene, hvor skal den være, skal det her se sådan her ud, hvad med dette her osv osv - det var sgu nemmere før :-). Kreativ er en næsten ikke eksisterende ting, skal snige mig til lidt tid i den sene aftentid, hvorfor snakker naboerne i haven kl 07 - det er jo lørdag, og faktisk vækkede lamelgardinerne mig med deres larm. Men alt skal nok blive godt, vi skal bare lige slibe lidt kanter og så skal plejehjemmet tage sig sammen og passe ordentlig på min morfar !!!

Men de næste 3 uger står den på ferie. Jeg skal provianterer i Tyskland (mens kæresten er på arbejde). Vi skal holde housewarming, deltage i bryllup (ikke vores), være kreativ (har 4-5 projekter liggende) lave bryllups gaven, finde på og udføre august trådoggarn, fikse huset, nyden haven, slappe af og elske kæresten :-)

Det bedste er dog det skal ske i vores nye hus... elsker det hus og haven, det er  så fantastisk - det er svært at sætte ord på, men en vild følelse.

Så ingen tvivl om huset fylder allermest, som kan ses på en lille billede kavalkade 
over min juli måned.

Frokost på Bjarnes pølser, en lille pause i malerarbejdet.

Det gule værelse - det kreative rum

Så skal der flyttes

Første nat i huset

Tiger nyder den nye store seng

Min fødselsdag

Der slappes af i hængekøjen

Symaskinen er kommet på plads

Kreative gaver

Monty almost live

Nye nederdele til varmen

Nye bukser til en kølig sommeraften

Tiger slippes løs i haven, og han er her stadig.

Vi flytter officielt ind

Den sidste cykeltur inden ferien.

Nå ja, så bød juli også på at jeg blev moster for anden gang, fik læst 5 bøger, brugt grillen til aftensmad næsten alle dage, turer til stranden for at blive kølet ned i den hede sommer og masse af lækre is.

Så selvom udfordringer, beslutninger og det praktiske ved huset har fyldt meget, så har det sgu været en hel super fantastisk måned :-)

torsdag den 3. juli 2014

Buzzador og Biotex

Jeg er en Buzzador... og denne gang har jeg fået lov til at teste Biotex.

Kollegaerne er glade for alle prøverne, og jeg glæder mig til at vaske med Biotex når vi kommer på plads i huset i weekenden.

Der er masser af arbejdstøj der trænger til en omgang vask og jeg håber (og tror) på at Biotex kan gøre det rent.



Har du lyst til at være Buzzador, så smid en kommentar.

Dette indlæg er lavet i forbindelse med Buzzador, men ordene er mine egne.

tirsdag den 1. juli 2014

Tak for alle kommentarerne

Jeg deltog i online blogtræf hos Cupcake by me i går.

Der var rigtige mange nye spændende blogs, og jeg har fået tilføjet flere til min liste.

Der var også flere som har efterladt en kommentar hos mig, og det er jeg utrolig glad for - tusind tak.

Jeg skal lover snarest at få skrevet tilbage til jer alle, men lige nu går al min tid (udover arbejde) med at få det sidst gjort klar så vi kan flytte ind i vores nye hus på lørdag.

Her kan I se hvad jeg brugte det meste af aften på i går, og skal igen i dag.

(fra øverst i billedet: rent, vådt, beskidt)

Jeg ligger på mine knæ med en skurebørste.... av mine knæ, men hvor får vi et flot gulv :-)

Online blogtræf

I dag deltager jeg i online blogtræf over hos Cupcake by me

Jeg hedder Heidi og er 38 år - om 10 dage et år ældre, men der er jo laaaang tid til :-)

Dengang jeg var en lille pige førte min mor mig ind i den kreative verden, så lærte både at sy, strikke og sy med perler.

Det har desværre ligget stille i mange år, men for 1½ år siden tog jeg det op igen. Først startede jeg med at strikke og filte sutsko, herefter hakkede jeg et Rombe tæppe og i november sidste år fik jeg endelig købt en symaskine, og så er der ellers blevet produceret puder til hjemmet og venner, og så er min nye "dille" at sy bukser til mig selv - det er blevet til alt for mange par på 6 mdr.

Her er et billede af de første 9 par :-)

 
Min blog handler mest om det kreative, men det er ingen hemmelighed at der også sniger sig indlæg ind om familien, rejser, dagligdagen og ikke mindst vores nye hus.

Jeg glæder mig til at kigge mere hos alle jer andre i dag, og er helt sikker på at jeg finder nogen nye blogge at følge.

Jeg er også på instagram: bymissbernie

Ha´en dejlig dag.