Den sidste rejse

I dag har vi sendt min morfar afsted på hans sidste rejse. En smuk og flot afsked....  men det gik så hurtigt.

Nåede ikke at se alle blomsterne.

Nåede ikke at mærke stemningen i kirken og tage den til mig, så jeg kan mindes den.

Nåede ikke at lytte til alle samlerne.

Nåede ikke at have tid til at være ked af det.

Nåede ikke at mærke efter da vi bar hans kiste ud.

Nåede ikke at have tid til at sige mit farvel inden bilen kørte.

Nåede ikke at tale med alle mennesker.

Nåede ikke at være tilstede.

Nåede ikke at sørge.

Alle roste hvorfor og fantastisk det alt sammen var, vores valg og ideer.

Min morfar vil gave elsket det - hvis han havde fået lov at være med.

Det hele var bare så hurtig overstået.

Står tilbage med et kæmpe savn til min morfar, men også et savn til denne dag.

Bare tiden vil have stået stille er kort øjeblik, så det tiden i dag ikke var gået så hurtigt....